Ole Haslunds Kunstnerfond – Ræveskiftet_top

Ræveskiftet

Sommerboliger i Nordsjælland

Der kan kun indsendes ansøgning imellem 1. januar og 1. marts.

Ræveskiftet er et naturskønt, fredet område nær Dronningmølle ved Havreholm i Nordsjælland.

Ole Haslunds Kunsterfond ejer en ca. 30 tønder land stor naturgrund i Ræveskiftet. Her lå – og ligger stadig i dag – Ole Haslunds sommerhus, som han købte i 1925. Han var så glad for stedet og følte sig så inspireret af sine mange ophold deroppe, at han til minde om sin far, maleren Otto Haslund, ønskede at gøre oplevelsen tilgængelig for andre i kunstens verden i form af en ’kunstnerby’ i sommerhalvåret – eller som han også kaldte det: et fristed for vintertrætte kunstnere.

Kort efter købet af grunden lod han et mindre gæstehus opføre i passende afstand fra sit eget sommerhus. Her boede i de første år forfatteren Henrik V. Ringsted, sangeren Aksel Schøitz og siden skuespillerinden Clara Pontoppidan en sommer ad gangen. Efter Anden Verdenskrig, hvor det var forbudt at opføre boliger af nyt træ, købte han seks barakker, som tyskerne havde efterladt ved Aalborg Lufthavn, og lod dem fragte til Ræveskiftet, hvor de blev taget i brug som kunstnerboliger på den storslåede grund.

Ole Haslund føjede i 1953 fem ungkarlehuse til, sådan at der nu var tolv boliger, der stadig i dag stilles til rådighed for udøvende og skabende kunstnere, samt forfattere og journalister fra maj til og med september i forbindelse med ferie- og arbejdsophold.

Malene Schiøtz Winding, som står for administrationen af Kunstnerbyen, bor nu i Ole Haslunds sommerhus i sommerhalvåret.

Ole Haslund omdannede i 1956 ejendommen til Den selvejende institution Ræveskiftet, som i 1997 fusioneredes ind i Ole Haslunds Kunstnerfond.

Navnet Ræveskiftet er Ole Haslunds opfindelse og refererer til de mange ræve i området.

Ole Haslund, der i en lang årrække havde sine egne rideheste gående på hestemarken uden for sine vinduer, har beskrevet lykkefølelsen i Ræveskiftet således:

”Når man sidder uden for verandaen, er man omgivet af en sådan skønhed og fred, at man forstår, man er et helt lykkeligt menneske. Mod nord et bakket, lyngbeklædt hedelandskab og i det fjerne Kulllens blå bjerge, som min muntre ridekammerat, den italienske gesandt grev Viola og hans chauffør, en herlig italiensk kok, påstod lignede Tivoli uden for Rom. Mod sydøst har man Klosterris Hegns bøgeskov, mod vest Pandehaveåen og mosen og bag denne de nu heldigvis fredede enebærbevoksede bakker, kaldet Rusland. Mod syd har man de frodige sjællandske marker med et glimt af Esrum sø i det fjerne. Hundredårige egetræer skærmer huset for nordenvinden.”

Om sin ungdom

Ole Haslund

”Med bulehat og fløjlsvest, lang og pæn at se på, forkælet og feteret, indbildsk og forfængelig, altid forelsket, uden at bestille noget som helst, tumlede jeg rundt i København.”
Ræveskiftet - sommeraften
Ræveskiftet - sommeraften

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet
Ræveskiftet

Sommerbørn

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Praktisk information

Fra maj til og med september kan de tolv huse efter ansøgning stilles til rådighed for udøvende og skabende kunstnere samt forfattere og journalister i to-tre-ugers perioder.

Husene i Kunstnerbyen er fordelt på fem ungkarlehuse med to sengepladser og syv større huse med fire-seks sengepladser. De større huse forbeholdes i skolernes sommerferie forældre med skolesøgende børn.

Husene er primitivt udstyret, men har køleskab og indlagt koldt/varmt vand. Til husene er knyttet to fælles bade- og toilethuse med vaskemaskine.

Lånerne får stillet husene til rådighed mod en beskeden boligafgift.

Der er deadline for ansøgning om ophold i Kunstnerbyen 1. marts.

Der kan kun indsendes ansøgning imellem 1. januar og 1. marts.

Find vej til Ræveskiftet

Kunstnerbyen Ræveskiftets adresse er:
Ræveskiftet 33, Havreholm
3100 Hornbæk

Nærmeste busstoppested:
afstand 1,4 km – Havreholm, Hellebjergvej – Bus 340 fra/til Espergærde station

Nærmeste dagligvarebutikker:
afstand 4 km, Hornbæk

Har du ikke selv bil, anbefaler vi, at du lejer en 3×34 og fylder cykler, dyner og andet nødvendigt i den, når du ankommer. Derefter kan du sagtens klare dig uden bil.

Ræveskiftet
Ræveskiftet

Sommeraften

Ræveskiftet
Ræveskiftet

Sommer

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen

Ræveskiftet - Kunstnerbyen
Ræveskiftet - Kunstnerbyen

Foto: Jakob Knudsen